– også de skæve

En væsentlig del af indholdet i et klædeskab er bøjletøj. Der er tre grundregler, du bør overholde for at få bedst mulig udnyttelse af skabet.

  1. Du bør adskille kort og langt bøjletøj, så du ikke får en masse spildplads i bunden af dit skab. Du kan med fordel hænge kort tøj over og under hinanden, og da du derved får dobbelt så meget bøjleplads pr. skabsmeter.
    Kort bøjletøj er skjorter, bluser og korte nederdele. Lidt længere bøjletøj er jakker og længere nederdele. 3/4 længde er tunikaer, almindelige kjoler, lange nederdele og bukser på klemme samt frakker. Længst er lange kjoler og gallakjoler.
  2. Til almindeligt bøjletøj bør den indvendige dybde i skabet være mindst 56 cm. Derfor er den optimale udvendige dybde 65 cm, når der lægges 9 cm skydedøre til. Hvis der er frakker og herrejakker i skabet er 68-70 cm at foretrække.
    Kan du ikke opnå denne dybde i skabet, kan du få udtræksbøjlestænger, så tøjet vendes en kvart omgang. Disse bøljestænger fås i mange forskellige dybder og helt ned til 25 cm indvendig skabsdybde.
  3. Bukseudtræk er en speciel multibøjle med plads til 10 par bukser. Konstruktionen gør, at du kan bladre i bukserne og nemt finde det par, du søger. Desuden sparer du cirka de 20 cm i højden, som en normal bøjle fylder. Denne plads kan du i stedet udnyttes til en skuffe eller hylde.

 

Højt til loftet og hjørner

Har du højt til loftet, kan det være svært at udnytte den øverste del praktisk. Her er nedsvingsbøjlestænger en god løsning, da du derved kan hænge bøjletøjet helt oppe under loftet. Når du skal bruge tøjet, trækker du blot bøjlestangen ned i øjenhøjde. Et par kraftige, justerbare fjedre holder stangen oppe, og støddæmpere får stangen op i roligt tempo, så tøjet ikke falder af.

Et hengemt hjørne i skabet er en speciel udfordring. Her er en corner-bøjlestang ideel. Du svinger den forreste bøjlestang ud og trækker den bageste bøjlestang frem – og vupti så har du alt tøjet hængende lige foran dig.

 

Ønsker du rådgivning og et prisoverslag, vil vi anbefale, at du booker et møde. Læs mere om mødebooking under BESØG OS.