– også de skæve

Kompakt Skab

Plads til skabe i et lille soveværelse er en udfordring. Sengen fylder det meste, så der dårligt er plads til et regulært skab. Løsningen er at bygge skabe omkring sengen. På den måde bevarer du gulvpladsen om sengen, og du opnår en god harmoni i værelset.

Spejldørene er til praktisk brug men har også den fordel, at de får et lille værelse til at tage sig større ud.

På hver side af sengen bliver der kun plads til relativt smalle skabe. De udnyttes bedst med hængslede låger, hvor du kan åbne for hele skabet på en gang.

Skabet over sengen er forsynet med skydedøre, som er nemmest at betjene, når du står ved siden af sengen. Dybden er reduceret, så du ikke føler sig indeklemt, når du ligger i sengen. Bunden bæres af kraftige vinkler, som ligger skjult i dobbeltbunden og bag bagbeklædningen.

På billederne ses en planløsning, hvor du foruden skab omkring sengen har kontorskab og reolskab. Soveværelse, kontor og arkiv – alt får plads på 20 m2. Pænt lukket til med låger og døre, så du altid træder ind i et ordentligt og ryddeligt værelse.

Farvevalget er lyst træ, hvilket giver indtryk af luft og plads på trods af, at konstruktionen er ganske kompakt.

Rummets belysning er integreret elegant i løsningen. Over alle skabene er der monteret halogenpaneler. Sengebelysningen udgøres af spot monteret i overskabets bund. De kan tændes og slukkes individuelt samt justeres for ikke at forstyrre en sovende part.

 

Ønsker du rådgivning og et prisoverslag, vil vi anbefale, at du booker et møde. Læs mere om mødebooking under BESØG OS.