– også de skæve

Skydedøre med stål- eller aluminiumsramme kan opdeles i felter efter ønske. Specielt ved store skydedøre får du et mere elegant udseende på denne måde. Simplest er det af opdele et ensfarvet dørpanel eller farvet glas med sprosser. Du kan også vælge at blande forskellige materialer, f.eks. melaminpaneler med dekorationsbånd af farvet glas eller metalpaneler. En rigtig snedkerløsning er at lægge smalle kontrastbånd ind i dørpanelerne, såkaldt intarsia.

Normalt kører skydedørene på gulvskinne i kuglelejehjul og styres for oven af lyddæmpede styrehjul. De justeres enkelt både i højde og hældning på hjulene i bunden. Det er derfor altid muligt at justere dørene ind til mindre skævheder i gulv eller vægge. Tunge skydedøre (rammeløse og malet MDF) leveres med fire hjul (boogihjul) pr. dør. Belastningen bliver således halveret pr. hjul, og kørefunktionen/holdbarheden forbedres tilsvarende.

 

Dørrammer

Den normale udførelse af skydedøre er med rammer i aluminium eller stål, der fås i forskellige design.

Skydedøre med stålramme er udført i en enkel og diskret stil. De egner sig til skydedøre i almindelige dimensioner.

Skydedøre med aluminiumsramme er mest almindelige. De fås med forskellige gribelister og i forskellige farver. Se billederne herover. Har du behov for høje og/eller brede skydedøre, leveres de altid med aluminiumsramme, da de er bygget i en kvalitet, der tåler større vægt.

Fyldningsdøre

Er du til klassisk stil, kan du vælge malede fyldningsdøre. Designet vælger du selv (størrelse og antal af felter), og farven er frit efter RAL-skalaen.

Skydedøre fås også som fyldningsdøre malet i RAL-farve efter ønske.

 

Rammeløse døre

Rammeløse skydedøre giver en rolig og enkelt overflade, som nemt falder ind i et minimalistisk miljø.

Skydedøre uden rammer fås i melaminplade, finérplade, malet MDF eller med farvet glas/spejl (skjult ramme)