– også de skæve

Fritstående skabe er et praktisk alternativ til indbyggede skabe. Måske bor du i lejelejlighed, hvor du ikke ønsker eller ikke kan få lov til at fastbygge skabe. Det kan også være, at din bopæl er midlertidig, så du ikke vil investere for meget i fast inventar.

Der er to versioner af fritstående skabe:

  1. præfabrikerede skabe på forskellige standardmål.
  2. fritstående skabe bygget på mål.

 

Præfabrikerede skabe

Præfabrikerede skabe samles af standardkomponenter og er derfor billigere i pris og har normalt med kortere leveringstid. Til gengæld har du begrænsede valgmuligheder og fleksibilitet, da præfabrikerede skabe har et begrænset udbud i varianter og størrelser. Sektionsopdelingen i indretningen er givet for forhånd, men der er nomalt frihed til at vælge forskellige indretningsdetaljer, så du har visse tilpasningsmuligheder, når du indretter skabet. Udvalget i farver begrænser sig til nogle få, forvalgte standarder.

 

Fritstående skabe på mål

Fritstående skabe bygget på mål produceres efter ordre, og her er du frit stillet med hensyn til mål og indretning. Du kan altså designe skabet, så det passer helt efter dit behov og dine ønsker. Alle muligheder for indretning, som findes til indbyggede skabe, kan overføres til disse skabe, og alle farvemulighederne og dørkombinationerne er tilgængelige. Fritstående skabe er ikke automatisk født med justerings- og tilpasningsmuligheder. Du skal derfor være opmærksom på, at skabet ikke passer præcist op ad væggen. Dette kan du justere med kiler, så dørene fungerer optimalt. Desuden kan du få skabet leveret med justerfødder og udskæringer for fodpanel.

 

Ønsker du rådgivning og et prisoverslag, vil vi anbefale, at du booker et møde. Læs mere om mødebooking under BESØG OS.